Frugthaver i Danmark

Traditionen med frugthaver i Danmark startede i 1800erne. Pastor Bjerregaard, præst i Hjermind 1795-1855 og præsten Jeremias Wøldike, bl. a. præst Ø. Hornum 1860-79 var 2 af foregangsmændene, der for alvor lærte danskerne at dyrke frugt. Omkring 1800 blev der oprettet kongelige frugttræsplanteskoler for at øge plantningen af frugt. Det gik dog først for alvor stærkt, da der knap hundrede år senere kom nogle store private planteskoler som Mathiesen i Skælskør, Bøgh i Horsens og Brostrøm i Viborg med stort udvalg i frugttræer og bærbuske. 

Fra 1800 til omkring 1920 opstod der en mængde danske æblesorter, ikke mindst fordi mange troede, at hvis man såede æbler så blev de identiske med det æble kernen kom fra. Bedst kendt er sorterne Filippa og Ingrid Marie. Omkring 1950 var der ca. 1000 forskellige sorter i danske haver. Den store interesse og stærkt stigende produktion af æbler fra 1900-1950 betød samtidig at andre frugttyper som pærer, blommer og især bær enten forblev det samme eller endda var faldende, så frugtavlen koncentreredes mere og mere om æbler.

Omkring 1950 besluttedes det at beskære antallet af sorter til omkring 20 forskellige æbler. Det betød døden for mange æblesorter og også en begrænsning i antallet af de mange små frugthaver, der var opstået omkring de små husmandsbrug fra omkring 1860 til 1920erne. Paradoksalt nok fik Danmark straks efter at man havde besluttet at skære sortimentet ned 10-15 sorter fra USA og frem til 1970erne blev disse sorter meget plantet.

Med Danmarks indtræden i EF i 1972 er der i flere omgange givet tilskud til at fjerne frugttræer og antallet af mindre frugtplantager i Danmark reduceredes væsenligt i løbet af 1970erne og der blev kun nogle få større frugtplantager tilbage. De små frugtplantager med forskellige frugttyper forsvandt næsten alle.

Gennem de sidste 10 år er der i Danmark opstået en efterspørgsel på frugt fra nogle af de ældre æblesorter og der er en stærk stigende interesse for at lave små frugtplantager med selv pluk eller direkte salg til forbrugeren. Samtidig er der ved at brede sig en ny kultur indenfor frugt, da der er kommet en stærk stigende interesse for at opbygge små nicheproduktioner med frugtvin, cider, frugtsirup og andre former for forædlet frugtprodukter. Samtidig er der en begyndende interesse for at genoptage produktion af nogle af de frugtprodukter, som var udbredt i Danmark for 60-100 år siden.

Den øgede globalisering har også åbnet danskernes øjne for at frugt er meget mere end frisk frugt. Danmark er på vej til at blive et vinproducerende land og interessen for at udnytte egen frugt i den daglige husholdning er ved at blive moderne igen.

I de store frugtplantager har produktionen de sidste 40-50 år været tilpasset tidens sprøjtemidler. Økologiske frugtplantager er et nyere begreb i Danmark og det kniber stadig med at få gang i den økologiske produktion. Kendskabet til, hvordan de forskellige sorter klarer sig uden sprøjtning er begrænset. Der er de senere år etableret nogle få samlinger, hvor der ikke sprøjtes med insekt og svampemidler. Disse samlinger findes på bl. a. Blomstergården, Dansk Landbrugsmuseum og enkelte andre steder.