Traditionalle frugthaver i Europa
Gennem århundreder har landmændene i Vesteuropa og Middelhavsområdet udviklet forskellige skovlandbrugssystemer: levende hegn, frugthave enge og traditionelle frugthaver, dehesa, kastanjetræer-eller olivenlunde. Landmændene har indført træer i deres agerjord og dyr til skovene. Træer kan også være kernen i landbrugssystemer (fx oliven, æble, kastanje træer eller grønne eg af dehesa), eller hjælpe med at optimere produktionssystemet (f.eks eg, bøg og ask træer af levende hegn). Europæiske skovlandbrugssystemer i Nord er begrænset af boreale og sarmatiske skove i nordskandinavien, mod øst af stepperne og i vest og syd ved havet. ESTO projektet fokuserer på én type af disse traditionelle skovlandbrugssystemer: Traditionelle frugthaver.
I 1930-1950 var der i Europa omkring 2 millioner hektar, primært i Frankrig og Tyskland, men også i Schweiz, Østrig, Slovenien, Polen, England, Belgien og Spanien var fyldt med traditionelle frugthaver (”orchard” på engelsk, “pré-verger” på fransk og “Streuobswiesen" på tysk). Denne form for frugtavl var traditionelt dyrket på agerjord, der også er udlagt med underafgrøder eller græsarealer. I 1960-2000 er dette frugtlandbrugs areal faldet markant i Europa og har mistet omkring 50% af sit areal. I dag er frugttræer kun forbundet med permanente græsarealer, fastholdes gennem slåning eller græsning (hovedsagelig kvæg og får). Frugtproduktion (æbler, pærer, kirsebær), forarbejdes til forskellige typer af produkter: cider, æblejuice, juice, eddike, calvados og kirsebærsaft. Omsætningen er fortsat høj, men en del af produktionen sælges også på det direkte marked ofte under forskellige betegnelser (økologisk produktion, beskyttet oprindelsesbetegnelse eller private labels, der fremmer den traditionelle frugthave).
Traditionalle frugthaver er en arketype af det bæredygtige landbrug
Den traditionelle frughave er kendetegnet ved et lavt input, lav arbejdskraft og høj biologisk mangfoldighed og landskabsæstetik. Den lave frugtproduktion (10t/ha af æbler) i forhold til specialiserede frugtplantager (30-50t/ha) er kompenseret gennem græsproduktion og en længere levetid. Rentabiliteten i dette system kan være høj, forudsat bearbejdning og værdisætning af produkterne til det direkte marked.
Med forskellige økologiske nicher og frembringelse af biomasse fremmer traditionelle frugthaver tilstedeværelsen af hjælpestoffer, insektædende og larve-spisende fugle, små kødædere, røveriske insekter (f.eks svirrefluer, løbebiller, phytoseidae), parasitoider og bestøvere. Deres rolle i skadedyrsbekæmpelsen verificeres.
Traditionelle frugthaver er arketypen af et bæredygtigt landbrug: lavt input og lavtryk på miljøet og råvarer af høj kvalitet. Fordelene ved dette system er nu anerkendt som en del af krydsoverensstemmelse og miljøvenligt landbrug.
Traditionelle frugthaver har aldrig været en uforanderlig form for arv. Ligesom alle andre landbrugsmetoder og systemer, har det udviklet sig efter behov, teknologi, viden og sociale begrænsninger. Nye sorter er blevet udvalgt og konserverings metoder er blevet fornyet. Kvaliteten af produkterne er blevet styrket. Når landmændene stræbte efter at få det bedste ud af deres jord, har de traditionelle frugthaver udviklet sig. Når landmænd skabte traditionelle frugthaver, håbede de på at opnå flere forskellige resultater, såsom foder og frugtprodukter.
